Sikkerhed på telefonen og sikkerhed generelt

 Mange er ligeglade og siger de ikke har noget at skjule og at ingen er interesserede i netop  deres digitale liv. Men det er megatræls at finde ud af bagefter, at det var der altså nogen der var.

Der lurer mange farer derude. Vi er truede af mærkelige mennesker der har en eller anden sygelig trang til at spolere dit digitale liv, overtage dine profiler og skrive mærkelige ting på linked inn, Facebook mm.

Andre typer gør det samme men med det formål at på en eller anden måde at få fat i dine penge.

En tredje type findes faktisk også. Det er der dem der, når de finder noget andre har interesse i, sælger det til højestbydende. Det kan være: kontakter, logins på konti, kreditkortoplysninger men også firmaoplysninger som konkurrenter kunne have glæde af at få at vide.

Man kan så dele truslerne op i de tre grupper her. Gruppe 1, 2 og 3.

Gruppe 1 er træls og kan være besværlig på mange planer.

Gruppe 2 kan være lige så træls, men også koste dig en del penge.

Gruppe 3 kan virkelig være skadelig. Det er mere af den slags end man tror. Omkostninger kan være uhyrlige!!

Hvad bør man egentlig gøre?

Den helt enkle ting er ikke at bruge de samme passwords rundt omkring. 

Der er mange der  gør det og det skal man holde op med. Er der en person fra en af de tre grupper inde i dit univers og har gættet ét af dine passwords. Så er det ikke svært at gå igang med at gætte resten rundt omkring.

Den anden ting er at man IKKE lader sin telefon, computer eller tablet ligge åben så andre kan benytte dem som indgang. Alt skal lukkes med kode når man ikke selv sidder foran skærmen.

Applebrugere vil have bemærket at når de skal udfylde en kode foreslår styresystemet en mangecifret tilfældig kode som består af både tal og bogstaver. Den er fuldstændig umulig at huske. Her har  besluttet at hjælpe dig med netop det. At huske. Der er en såkaldt hovednøglering som gemmer alle  dine logins. Den er beskyttet af din kode til din appleID. Den virker på tværs af dine enheder. Både telefon, iPad og computer. Den er krypteret og sikker.

Man kan gå ind i sin hovednøglering og se sine koder. På telefonen fortæller den hvor mange af dine koder der for nemme og enslydende.

Når du logger ind med en af dine nemme koder er Apple begyndt og foreslå dig at du skal lave den om.

Så det er bare med at komme i gang der!!!

Læg mærke til at for at få adgang til den hovednøglering så skal du være logget ind på din computer, telefon, iPad, eller ur med dit ansigt, fingeraftryk eller kode.

Sidder du på en fremmed computer og logger ind på browser, spørges der om computer skal gemme dine oplysninger. På en fremmed enhed siges der NEJ til dette. Ellers husker denne fremmede computer din kode.

Tofaktor godkendelse.

Mange steder foreslåes der fra en udbyders side at benytte sig af tofaktor godkendelse. Dvs. at der, ud over du skal skrive en kode, sendes en sms til dit telefonnummer som du også skal indtaste. Ikke dumt da du her vil få en sms hvis andre prøver at logge ind.

Generel sikkerhed

Har man dokumenter på sin telefon der er følsomme. Lister med telefonnumre, personnumre eller andet der bare ikke må falde indres hænder. Så bør de ligge i eks. Dropbox eller andre steder hvor du kan beskytte det med en kode. Tag naturligvis aldrig screenshots af den slags, og endnu værre: lad værre med at sende det til nogen.

Udlever ALDRIG nogen som helst af dine koder til nogen. Specielt hvis du er en af dem der bruger samme kode flere steder. Igen: er der en tilfældig person der kommer underhånd med én af dine koder kan gætteriet gå igang.

Lad være med at have en lille bog med alle dine koder i. Eller endnu værre en note, fil eller lign. med alle dine koder liggende på computeren, telefonen eller iPadden. En sådan liste er et tagselvbord.

Har man behov for at have koder uden om hovednøgleringen, så hent en app som “keeper” til at holde styr på dem. Den er krypteret og kan ikke hackes. Efter tre forkerte loginforsøg destrueres den på din telefon. Du kan tilgå den online også.

Taber sin telefon eller den mistes på anden måde?

Mister man sin telefon har man mulighed for at finde den igen ved at bruge faciliteten “Find my iPhone”. 

Log ind med din appleID på iCloud.com. Her vil du blandt andet få muligheden for at se hvor alle dine enheder befinder sig. Det gælder computer, iPad, iPhone eller ure som er registreret til dig.

Her kan du se hvor alle dine enheder befinder sig.

Der er forskellige muligheder:

– Få den til at afspille en høj lyd så du eller andre kan finde den, hvis den bare er blevet væk.

– Registrer som mistet. Her bliver den låst. Du kan skrive en besked på låseskærmen til finderen om hvor de skal aflevere telefonen, eller hvilket telefonnummer du kan træffes på.

– Slet den. Kan bruges hvis det virkelig  er skidt. Her afskriver du reelt din enhed. For en finder ved ikke hvor de skal aflevere den. Men så er oplysningerne da slettet.

Man kan installere en app på telefonen der gør det samme. Men det giver jo ikke meget mening hvis telefonen er væk. Men man kan logge ind med andres appleID og hjælpe dem med at finde deres telefon.

En anden mulighed som jeg selv har haft gavn af er at udfylde telefonens “nødinfo” Det er informationer som eksempelvis sundhedspersonale kan benytte hvis du falder om eller lignende. Det er lidt med din vægt højde blodtype mm. Men altså også telefonnumre på hvem af dine nærmeste der skal ringes til.

Jeg tabte min telefon til et større arrangement hvor jeg fotograferede. Heldigvis var det et ærligt sødt menneske der fandt den. Dem findes der mange af. Men hun var også sygeplejerske og kendte denne funktion på telefonen. Hun ringede til min kone og vi aftalte hvordan jeg fik den igen.